Elskovsdrikken

Hastværk er lastværk, plejer man at sige, men det gælder ikke altid. Den italienske komponist Gaetano Donizetti havde kun fjorten dage til at skrive Elskovsdrikken, idet Teatro della Cannobiana i Milano skulle bruge den i stedet for en anden opera, som ikke var blevet klar til tiden. Premieren den 12. maj 1832 blev en stor succes. I november 1841 blev Elskovsdrikken opført på Det kongelige Teater i København.

ELSKOVSDRIKKEN var med til at slå Donizettis navn fast som en af sin tids store operakomponister, og den dag i dag hører Elskovsdrikken til en af de allermest populære komiske operaer.

Allerede titlen afslører en urealistisk handling, for elskovsdrik har vist aldrig været at finde på hylderne i nogen butik. Men hvem kender ikke til at spille lotto i håbet om den store gevinst, så ens største drømme kan gå i opfyldelse? Man kan være heldig, men det gælder kun et fåtal. Vi hører ind imellem om pyramidespil, som involverer en masse ofte unge mennesker, der naivt lader sig lokke ved tanken om lette penge. Men pengene kommer aldrig. Der kommer kun skuffelse og såret stolthed over at være blevet snydt.

Det samme gælder Nemorino. Han bliver i første omgang skuffet over Dulcamaras dårlige produkter, men skifter mening, da han får den næste flaske. Han får succes, og Dulcamara er naturligvis ikke sen til at bruge eksemplet i sin tvivlsomme markedsføring. At sammenhængen er en ganske anden, gør ikke spor, for i krig og kærlighed gælder alle kneb!

Handlingen

1. akt

Handlingen er i denne iscenesættelse henlagt til Vitaby i Østerlen i Sverige i begyndelsen af 1960’erne. Den smukke unge pige, Adina, læser historien om Tristan og Isolde, som havde en elskovsdrik med magisk virkning. Adina læser historien for veninden Gianetta, men den generte og noget enfoldige mekaniker Nemorino lytter også med.

Nemorino er meget forelsket i Adina, som imidlertid flirter lidt med rockeren Belcore I, som sammen med sin følgesvend, Belcore II, kommer kørende på motorcykel.

En dag kommer en handelsrejsende kørende på sin budcykel. Han hedder Dulcamara og sælger forskellige miksturer, som fremmer kærlighed til fædrelandet og kurerer enhver dårligdom lige fra bændelorm hos børn til kærestesorg hos gamle møer. Nemorino spørger Dulcamara, om han også forhandler den elskovsdrik, som Tristan og Isolde havde. Jo, det gør han da. Det var faktisk ham, der leverede til Tristan i sin tid! Men Nemorino skal ikke drikke elskovsdrikken for hurtigt. Dulcamara skal jo lige nå at komme væk inden.

Adina aftaler bryllup med Belcore I samme aften, så der er ingen tid at spille. Nemorino drikker flaskens indhold, men der kommer ingen amoriner i luften af den grund. Nemorino er fortabt!

2. akt

Adina, Gianetta, Belcore I, Belcore II og Dulcamara mødes og fester lidt, men noget bryllup bliver der ikke, for Adina vil ikke skrive under.

Ulykkelige Nemorino møder atter Dulcamara, som forsikrer, at blot én flaske elskovsdrik yderligere vil løse problemet. Nemorino mangler imidlertid kapital, men dem kan han låne af Belcore I, som til gengæld tvinger ham til at blive medlem af banden.

Nemorino drikker sin nye elskovsdrik, bliver fuld og oplever, at han har succes hos pigerne. Det skyldes nok ikke så meget elskovsdrikken, men snarere vedholdende rygter om, at han har arvet sin gamle onkel.

Endelig går det op for Adina, at det er Nemorino, hun elsker, så hun køber ham fri fra rockerbanden, og da Nemorino endelig fatter, at det er sandt, falder de i armene på hinanden. Men i samme øjeblik kommer Belcore I med sin følgesvend. Nu er magtbalancen forrykket, så Dulcamara møder straks op med lindrende miksturer, så alt kan ende godt.

Elskovsdrikken, L’elisir d’amore, komisk opera af Gaetano Donizetti til tekst af Felice Romani. Elskovsdrikken er en opera, som mange af de allerstørste operasangere har sunget. Den havde sin førsteopførelse den 12. maj 1832 på Teatro Cannobbiana i Milano. Kammeropera i to akter. I guidOpera’s version opføres operaen på dansk.

Medvirkende:
Sofie Elkjær Jensen, Niels Jørgen Riis, Guido Paevatalu, Anders Jakobsson, Bo Kristian Jensen, Ingeborg Børch, Josefine Andersson

Kapelmester:  Carol Conrad

Instruktion & Scenografi:  Guido Paevatalu

Menu