LA TRAVIATA

I guidOpera opsætning befinder vi os i 20’erne i Paris. Violetta, en letlevende kvinde i Paris’ finere kredse, holdes under luksuriøse af sin elsker baron Duphol. En ung mand, Alfredo Germont, erklærer hende sin kærlighed, og Violetta, som ellers troede sig ude af stand til at elske, opdager til sin forbavselse, at hun forelsker sig i Alfredo.

Sammen flytter Violetta og Alfredo til et hus på landet for at styrke Violettas vaklende helbred. Alfredo opdager, at Violetta har måttet sælge alle sine ejendele for at få råd til at bo i huset, og han styrter af sted til Paris for at forsøge at skaffe penge.

Violetta opsøges da af Alfredos far, Giorgio Germont, som tvinger hende til at gøre forholdet forbi, fordi hendes fortid som kurtisane forhindrer Alfredos søster i at blive standsmæssigt gift. Straks tager Violetta afsked med sit liv med Alfredo, men efterlader ham kun et brev med besked om, at hun har forladt ham for at vende tilbage til sit gamle liv.

Tilbage i Paris møder Alfredo Violetta, der igen er sammen med baron Duphol. De to rivaler mødes og Violetta, der er bundet af sit tavshedsløfte til Germont, opfordrer Alfredo til at forlade selskabet for at undgå en duel. Violetta er ved at dø af tuberkulose. Da Alfredo hører fra sin far om det store offer, Violetta har bragt, skynder han sig hen til hende for at bede om tilgivelse. Et kort øjeblik glemmer de elskende Violettas håbløse tilstand og planlægger at forlade Paris for at begynde et nyt liv. Violetta føler livets kraft vende tilbage, men synker så død om.

VIOLETTA VALERY: Camilla Illeborg
ALFREDO GERMONT: Niels Jørgen Riis
GEORGIO GERMONT: Guido Paevatalu
FLORA/ANNINA: Emma Oemann
BARON DOUPHOL: Hans Lawaetz
GASTONE: Torleif Steinstø
DOKTOR GRENVIL/MARCHESE: Christian Christiansen

KAPELMESTER:  Leif Greibe

ISCENESÆTTELSE:  Guido Paevatalu

 

Fotos: Henning Schurmann

La Traviata er en opera i 3 akter af Guiseppe Verdi, til en tekst af Francesco Maria Piave. Operaen havde sin uropførelse den 6. marts 1853 på Teatro la Fenice i Venedig under navnet Violetta. I guidOpera’s version synges operaen på italiensk.

Menu