To jalousidramaer af Puccini og Leoncavallo

Bajadser var Helsingør Kammeroperas debutforestilling, som havde premiere i Helsingør Teaterhus i november 2016. Vi genopsætter nu forestillingen sammen med Puccinis Kappen.

Til februar spiller Kammeroperaen de to enaktere Kappen af Puccini og Bajadser af Leoncavallo. I begge operaer er temaet længsel efter frihed, begær og ikke mindst jalousi med mord til følge.

Kappen er den første opera i Puccinis Il Trittico. Den foregår på et skib, hvor ægteparret Giorgetta og Michele lever ulykkeligt sammen efter tabet af deres elskede søn. Giorgettas forsøg på at komme videre i livet gør Michele vanvittig og det hele ender i et tragisk jalousidrama. Operaen er produceret af guidOpera.

Kærlighedsdramaet Bajadser af Leoncavallo handler om den omvandrende teatertrup, hvor Canio elsker sin kone Nedda, som elsker Silvio, og hvor virkelighed og skuespil slynger sig ind i hinanden. Operaen er her iscenesat i kammerformat af Guido Paevatalu, som fører os bag kameraet i 20‘ernes filmunivers.

Begge operaer synges på italiensk og er arrangeret for kvartet af Leif Greibe. Varighed i alt ca. 2 1/2 time.

ISCENESÆTTELSE   Guido Paevatalu
KAPELMESTER   Leif Greibe
LUIGI/ CANIO  Niels Jørgen Riis
MICHELE/ TONIO  Guido Paevatalu
GIORGETTA/ NEDDA  Camilla Illeborg
TALPA/ SILVIO  Teit Kanstrup
TINCA/ PEPPE  Bo Kristian Jensen
FRUGOLA  Ditte Errboe

Kvartet under ledelse af kapelmester Leif Greibe

Helsingør Teaterhus

Stengade 51

3000 Helsingør

Teaterhuset ligger midt på gågaden 3 minutters gang fra stationen.

Sweet Image Huset holder baren åben før forestillingen og i pausen. Dørene til Teaterhuset åbner en time før forestillingen.

Billetter

Entré for forestillingen: 350 kr

Medlemmer: 300 kr

Unge under 25: 150 kr

Billetter købes via billetto.dk. Billetter kan også købes i Sweet Image Huset på Stjernegade 10 i Helsingør eller i døren en time før forestillingen, hvis billetter haves. Billetter refunderes kun hvis arrangementet er blevet aflyst eller flyttet og gebyret til Billetto refunderes ikke.

KØB BILLET NU

Menu