To jalousidramaer af Puccini og Leoncavallo
Bajadser var Helsingør Kammeroperas debutforestilling, som havde premiere i Helsingør Teaterhus i november 2016. Vi genopsætter nu forestillingen sammen med Puccinis Kappen.
Til februar spiller Kammeroperaen de to enaktere Kappen af Puccini og Bajadser af Leoncavallo. I begge operaer er temaet længsel efter frihed, begær og ikke mindst jalousi med mord til følge.
Kappen er den første opera i Puccinis Il Trittico. Den foregår på et skib, hvor ægteparret Giorgetta og Michele lever ulykkeligt sammen efter tabet af deres elskede søn. Giorgettas forsøg på at komme videre i livet gør Michele vanvittig og det hele ender i et tragisk jalousidrama. Operaen er produceret af guidOpera.
Kærlighedsdramaet Bajadser af Leoncavallo handler om den omvandrende teatertrup, hvor Canio elsker sin kone Nedda, som elsker Silvio, og hvor virkelighed og skuespil slynger sig ind i hinanden. Operaen er her iscenesat i kammerformat af Guido Paevatalu, som fører os bag kameraet i 20‘ernes filmunivers.
Begge operaer synges på italiensk og er arrangeret for kvartet af Leif Greibe. Varighed i alt ca. 2 1/2 time.
ISCENESÆTTELSE Guido Paevatalu
KAPELMESTER Leif Greibe
LUIGI/ CANIO Niels Jørgen Riis
MICHELE/ TONIO Guido Paevatalu
GIORGETTA/ NEDDA Camilla Illeborg
TALPA/ SILVIO Teit Kanstrup
TINCA/ PEPPE Bo Kristian Jensen
FRUGOLA Ditte Errboe
Kvartet under ledelse af kapelmester Leif Greibe
Helsingør Teaterhus
Stengade 51
3000 Helsingør
Teaterhuset ligger midt på gågaden 3 minutters gang fra stationen.
Sweet Image Huset holder baren åben før forestillingen og i pausen. Dørene til Teaterhuset åbner en time før forestillingen.
Billetter
Entré for forestillingen: 350 kr
Medlemmer: 300 kr
Unge under 25: 150 kr
Billetter købes via billetto.dk. Billetter kan også købes i Sweet Image Huset på Stjernegade 10 i Helsingør eller i døren en time før forestillingen, hvis billetter haves. Billetter refunderes kun hvis arrangementet er blevet aflyst eller flyttet og gebyret til Billetto refunderes ikke.