Simon Kovacs

 

Simon Kovacs er født og opvokset i Danmark, men har taget sin uddannelse i USA på universiteter som USC, Indiana og Yale med lærere såsom David Shifrin, Eli Eban, Yehuda Gilad og Mitchell Lurie.

Han fik sin første erfaring med at spille opera i Palm Beach Opera Orchestra i West Palm Beach, Florida. Desuden har han også fået en del operaerfaring ved Spoleto Festival USA, hvor han blandt andet var med til at indspille Kurt Weills Die Bürgschaft for EMI.

En stor del af hans karriere er foregået i Asien, hvor han dels har spillet med Singapore Symphony Orchestra samt boet i Sydkorea i otte år, hvor han arbejdede som soloklarinetist i Daejeon Philharmonic.

Tilbage i Danmark arbejder han som underviser og freelancemusiker, hvor han har en forkærlighed for at spille kammeroperaer.

Menu