Simon Kovacs

Simon Kovacs begyndte at spille klarinet, da han var ni år gammel. Efter et par år på den lokale musikskole, begyndte han at spille i Tivoli Garden. Senere hen fulgte ni års studier på forskellige universiteter og konservatorier i USA. To dage efter sin sidste eksamen fra Yale i 2004 rejste han til Sydkorea for at blive soloklarinettist i Daejeon Philharmonic Orchestra. I de følgende otte år i landet lærte han udover standardorkesterrepertoiret også at spille traditionel koreansk musik på en piri samt at undervise i klarinet på koreansk.

Efter hjemkomsten til Danmark har han nydt friheden ved at fungere som freelancer. Foruden assistance i etablerede statsstøttede ensembler, har han været med til at danne de to kammermusikensembler Duo Mirai og Trio Mizu.

Menu