Joel Kyhle
Joel Kyhle er en svensk basbaryton fra Dalarna uddannet ved Det kongelige danske Musikkonservatorium og Operaakademiet i København.
Joel har sunget flere roller på Det Kongelige Teater, bl.a. Antonio i Figaros bryllup og Happy i La fanciulla del West, og desuden var han en af sangsolisterne i Kasper Holtens anmelderroste produktion af Amadeus.
Han har også haft roller i andre sammenhænge, bl.a. Colline i La Boheme (Dala-Floda Operafestival, GuidOpera og Copenhagnen Opera Festival), Sparafucille i Rigoletto (GuidOpera), Figaro i Figaros bryllup (GuidOpera) og mange flere.
Joel trådte til i rollen som Dulcamara med kun 14 dages varsel, og det er hans første optræden med Opera Nordsjælland.