Leif Greibe
Leif Greibe (kapelmester/pianist) Uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Professor José Ribera. Allerede inden sin diplomeksamen i 1992 blev han ansat på Det Kongelige Teater som operarepetitør, hvor han siden har arbejdet med mere en hundrede operaopsætninger.
Han er ligeledes en af landets mest efterspurgte kammermusikere og er blandt andet medstifter af Danish Strings, som siden 1999 afholder sommerkurser for strygere. I egenskab af kammermusiker og akkompagnatør har Leif Greibe holdt talrige koncerter i Europa, Asien og Nordamerika.